2025 – EN NY START?

Starten på 2025 er skudt i gang, og januar er næsten slut.

Måske oplever du at være fuld af optimisme, masser af god energi og er spændt på at se, hvad 2025 har at byde på?

Det kan være, du har det lige omvendt.

Måske sidder du med en følelse af at være låst i dit liv, og dine tanker går i retning af, at 2025 nok bare vil være mere af det samme. Eller måske kæmper du med svære emner, der gør endnu et år svært overhovedet at overskue?

Har du følelsen af at sidde fast i dit liv? Du er ikke alene.

Vi kan føle os alene med følelsen af ikke at være spændte på et nyt år. Det er ikke noget, vi skilter med, når vi føler os triste og modløse. Det kan se ud som om, alle andre har gåpåmod, men faktum er, at mange mennesker kæmper med følelsen af ikke at kunne ændre de ting, vi bokser med.

Det kan være:

✔Livsomstændigheder, der tapper dig for energi, som du føler, du bare ikke kan ændre.

✔At du lever eller arbejder et sted, hvor du ikke føler dig godt tilpas, men som du ikke kan se en vej ud af.

✔Dynamikker i dit parforhold eller andre nære relationer med konflikter, uro og indre tvivl, som du på trods gode intentioner ikke lykkes med at ændre.

✔At du er et sted i livet, hvor du føler dig fastlåst og mangler tro på, at tingene kan forandre sig.

Hvad gør du så? At ændre noget, når du føler, du sidder fast, og du er træt og udmattet, svarer til at hive dig selv op ved håret. Kan du gøre det?

Ofte vil svaret være nej. Det er en proces, hvor vi kan have brug for hjælp. En sparringspartner eller én, der lytter.

Det kan være i denne situation, hvor du tager skridtet til at starte i terapi. Her får du mulighed for stille og roligt at tage fat i det, du oplever at være låst i.

Jeg vil byde dig varmt velkommen i min psykoterapeutiske praksis i Kgs. Lyngby, hvor vores samtaler vil tage udgangspunkt i det, du gerne vil have hjælp til at forandre.

Kærligst Psykoterapeut MPF Sanne Grothe

Book din tid her: https://llk.dk/opoewb

/af

𝐇𝐕𝐎𝐑𝐍Å𝐑 𝐇𝐀𝐑 𝐏𝐒𝐘𝐊𝐎𝐓𝐄𝐑𝐀𝐏𝐈 𝐄𝐅𝐅𝐄𝐊𝐓?

Hvornår virker psykoterapi?

✔️𝐓𝐞𝐫𝐚𝐩𝐢, 𝐝𝐞𝐫 𝐯𝐢𝐫𝐤𝐞𝐫, 𝐡𝐚𝐧𝐝𝐥𝐞𝐫 𝐨𝐦 𝐭𝐞𝐫𝐚𝐩𝐞𝐮𝐭𝐞𝐧𝐬 𝐯𝐢𝐝𝐞𝐧, 𝐞𝐫𝐟𝐚𝐫𝐢𝐧𝐠, 𝐫𝐞𝐝𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐢𝐧𝐝𝐬𝐢𝐠𝐭 𝐢 𝐬𝐢𝐠 𝐬𝐞𝐥𝐯.

✔️𝐓𝐞𝐫𝐚𝐩𝐢, 𝐝𝐞𝐫 𝐯𝐢𝐫𝐤𝐞𝐫, 𝐡𝐚𝐧𝐝𝐥𝐞𝐫 𝐨𝐦 𝐤𝐥𝐢𝐞𝐧𝐭𝐞𝐧𝐬 ø𝐧𝐬𝐤𝐞 𝐨𝐠 𝐦𝐨𝐭𝐢𝐯𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐭 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞 𝐦𝐞𝐝 𝐬𝐢𝐠 𝐬𝐞𝐥𝐯.

✔️𝐓𝐞𝐫𝐚𝐩𝐢, 𝐝𝐞𝐫 𝐯𝐢𝐫𝐤𝐞𝐫, 𝐡𝐚𝐧𝐝𝐥𝐞𝐫 𝐢 𝐦𝐞𝐠𝐞𝐭 𝐡ø𝐣 𝐠𝐫𝐚𝐝 𝐨𝐦 𝐅𝐎𝐑𝐁𝐈𝐍𝐃𝐄𝐋𝐒𝐄𝐍 𝐢𝐦𝐞𝐥𝐥𝐞𝐦 𝐤𝐥𝐢𝐞𝐧𝐭 𝐨𝐠 𝐭𝐞𝐫𝐚𝐩𝐞𝐮𝐭.

𝐀𝐭 𝐬𝐞𝐬𝐬𝐢𝐨𝐧𝐞𝐧 𝐛𝐲𝐝𝐞𝐫 𝐩å 𝐌Ø𝐃𝐄Ø𝐉𝐄𝐁𝐋𝐈𝐊𝐊𝐄, 𝐡𝐯𝐨𝐫 𝐦𝐢𝐤𝐫𝐨𝐫𝐞𝐠𝐮𝐥𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐬𝐩𝐫𝐨𝐜𝐞𝐬𝐬𝐞𝐫, 𝐨𝐩𝐬𝐭å𝐫.

𝐌ø𝐝𝐞ø𝐣𝐞𝐛𝐥𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐫𝐮𝐦𝐦𝐞𝐫 𝐞𝐧 å𝐛𝐞𝐧𝐡𝐞𝐝 𝐨𝐠 𝐞𝐧 𝐟ø𝐥𝐞𝐥𝐬𝐞 𝐚𝐟 𝐬𝐚𝐦𝐡ø𝐫𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝, 𝐬𝐨𝐦 𝐚𝐤𝐭𝐢𝐯𝐞𝐫𝐞𝐫 𝐝𝐞 𝐨𝐦𝐫å𝐝𝐞𝐫 𝐢 𝐡𝐣𝐞𝐫𝐧𝐞𝐧, 𝐬𝐨𝐦 𝐛𝐞𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐢𝐧𝐭𝐞𝐠𝐫𝐞𝐫𝐞𝐫 𝐟ø𝐥𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫.

𝐑𝐞𝐠𝐮𝐥𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠, 𝐝𝐞𝐫 𝐬𝐭𝐢𝐦𝐮𝐥𝐞𝐫𝐞𝐫 𝐡𝐣𝐞𝐫𝐧𝐞𝐧𝐬 𝐟ø𝐥𝐞𝐥𝐬𝐞𝐬𝐦æ𝐬𝐬𝐢𝐠𝐞 𝐬𝐭𝐫𝐮𝐤𝐭𝐮𝐫𝐞𝐫, 𝐨𝐠 𝐬𝐨𝐦 𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐫 𝐮𝐝𝐯𝐢𝐤𝐥𝐢𝐧𝐠 𝐨𝐠 𝐟𝐥𝐞𝐤𝐬𝐢𝐛𝐢𝐥𝐢𝐭𝐞𝐭 𝐢 𝐡𝐣𝐞𝐫𝐧𝐞𝐧.

𝐀𝐭 𝐟ø𝐥𝐞 𝐬𝐢𝐠 𝐦ø𝐝𝐭 𝐨𝐠 𝐥𝐲𝐭𝐭𝐞𝐭 𝐭𝐢𝐥, 𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐫𝐟𝐨𝐫 𝐞𝐧 𝐯𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠 𝐟𝐨𝐫𝐮𝐝𝐬æ𝐭𝐧𝐢𝐧𝐠 𝐟𝐨𝐫, 𝐚𝐭 𝐭𝐞𝐫𝐚𝐩𝐢𝐞𝐧 𝐯𝐢𝐫𝐤𝐞𝐫– 𝐨𝐠 𝐝𝐞 𝐦ø𝐝𝐞ø𝐣𝐞𝐛𝐥𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐬 𝐢 𝐞𝐧 𝐠𝐞𝐧𝐬𝐢𝐝𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝 𝐢𝐦𝐞𝐥𝐥𝐞𝐦 𝐭𝐞𝐫𝐚𝐩𝐞𝐮𝐭 𝐨𝐠 𝐤𝐥𝐢𝐞𝐧𝐭.

𝐇𝐚𝐫 𝐝𝐮 𝐛𝐫𝐮𝐠 𝐟𝐨𝐫 𝐞𝐭 𝐫𝐮𝐦, 𝐝𝐞𝐫 𝐞𝐫 𝐡𝐞𝐥𝐭 𝐝𝐢𝐭 𝐞𝐠𝐞𝐭 – 𝐡𝐯𝐨𝐫 𝐝𝐮 𝐛𝐥𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐦ø𝐝𝐭, 𝐥𝐲𝐭𝐭𝐞𝐭 𝐭𝐢𝐥 𝐨𝐠 𝐡ø𝐫𝐭?

𝐒å 𝐛𝐨𝐨𝐤 𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐝 𝐭𝐢𝐥 𝐩𝐬𝐲𝐤𝐨𝐭𝐞𝐫𝐚𝐩𝐢: 𝐡𝐭𝐭𝐩𝐬://𝐥𝐧𝐤.𝐝𝐤/𝐩𝐬𝐲𝐤𝐨𝐭𝐞𝐫𝐚𝐩𝐞𝐮𝐭𝐦𝐩𝐟-𝐬𝐚𝐧𝐧𝐞𝐠𝐫𝐨𝐭𝐡𝐞-𝐛𝐨𝐨𝐤𝐨𝐧𝐥𝐢𝐧𝐞

/af

SELVVÆRD & OVERBELASTNING

Når vi oplever at være pressede og overvældede i vores liv, har vi en tendens til at blive meget selvkritiske. Vi har en følelse af ikke være gode nok og af ikke at lykkes.

Det er et meget ubehageligt sted at være.

Overbelastning og selvværd hænger sammen på den måde, at når selvkritikken stiger, holder vi vores overbelastning i sving med negativ tale og tanker om os selv – og når vi er overbelastede, falder vores selvværd betydeligt, fordi vi grundlæggende ikke føler os gode nok eller tilstrækkelige.

Den måde vi taler til os selv på, har en afgørende påvirkning af både overbelastningsreaktionerne og selvværdet.

Taler du negativt til og om dig selv, holder du dig selv fast i en negativ spiral, hvor de negative tanker om dig selv fører til negative følelser.

Her er en øvelse, som kan være med til at vende den negative spiral til et bedre sted for dig selv at være:

Øv et positivt selvsprog:

Vær opmærksom på den måde, du taler til dig selv.

Er dine tanker og indre dialog positive eller negative?

Forsøg at erstatte selvkritiske tanker med mere positive og støttende udsagn.

Så når du igen helt på automatpilot taler eller tænker negativt om dig selv i forhold til det, du står i, så STOP op og tag en dyb vejrtrækning, som kan regulere dit nervesystem – og prøv i stedet at sige: ”jeg øver mig i at gøre noget andet. Jeg har det svært, og gør det bedste jeg kan lige nu…”.

Gentag positive affirmationer dagligt for at styrke din tro på dine evner og værdi – du kan skrive ned eller sige det til dig selv i spejlet.

Det virker at se sig selv i spejlet, og f.eks sige: ”jeg er lige som, jeg skal være” – eller ”jeg gør det bedste, jeg kan, i dag”.

God weekend

Kærligst
Psykoterapeut MPF Sanne Grothe

mail@sannegrothe.com

Selvværd og overbelastning
/af

MIT LIV STRESSER MIG

”Mit liv stresser mig”, sagde en af mine klienter. En kvinde midt i 30érne, som i samme sætning sagde: ”men jeg har jo alt det, jeg har ønsket mig. Jeg er bare ikke rigtig glad, men så irritabel og træt, så jeg ind i mellem har lyst til at skrige. Hvis der er én til, der beder om noget fra mig, så eksploderer jeg”.

Jeg genkender det, hun taler om, og ser det omkring mig i min hverdag, med kolleger, venner og familie.

Rammen er sat. Den eneste ene er fundet. De dejlige børn er kommet til. Hjemmet er etableret. Det rigtige job er fundet.

Men hver dag føles det som om, et maraton skal løbes:

Kl. 6 ringer vækkeuret, madpakker, morgenmad og børn klares – bad og tøj på – ud af døren. Aflevere i institution og skole, hurtigt på job. Hele dagen er besat af opgaver, møder og samtale. Hurtigt ud af døren fra arbejde – indkøb, hente børn, køre dem til sport, legeaftaler. Hjem og lave aftensmad, sætte en vask over. Spise mad med familien. Lektier, bad, godnatrutine. Endelig ro – vasketøj skal ordnes. Tre mails fra arbejde besvares. Helt flad i sofaen, i seng, vågner x-antal gange med børn, der skal trøstet, puttes eller sove i midten. Næste morgen starter det forfra.

Når vi igennem længere tid, er pressede på at løse opgaver og på at opfylde behov, som ligger udenfor os selv, kan vi opleve en tilstand, hvor vi ikke længere kan mærke os selv eller opleve en overvældethed, som er svær at placere. Så selv om rammen er sat og alle elementer for det lykkelig liv er på plads, så forsvinder glæden i presset.

Hverdagen bliver så kompakt for at få styr på det hele, at vores hjerne bliver overbelastet. Vores hjerne har brug for pauser, for at kunne balancere hele vores system, hvor der bliver plads til at mærke os selv.

Stil dig selv disse spørgsmål, hvis du kan genkende dig selv i ovenstående:

Hvad giver dig glæde i dit liv?

Hvordan balancerer du dine egne behov i forhold til de andres behov?

Får din hjerne pauser i løbet af dagen?

Når du har svaret på spørgsmålene, så mærk efter, hvor du befinder dig i dit liv lige nu.

Har du brug for en pause?

Kærligst
Psykoterapeut MPF Sanne Grothe

www.sannegrothe.com
mail@sannegrothe.com
tlf 93 89 09 90

/af

HVORDAN GIVER DU DIG SELV OMSORG – i en lang mørk januar?

Hvad er selvomsorg?

Selvomsorg er grundlæggende tanker, følelser og handlinger, der fortæller dig, at du er lige som du skal være. Du har en plads og en ret i verden. Du har brug for at blive mødt med venlighed, kærlighed, forståelse og varme for at trives. Dette kan komme fra dine omgivelser -og det skal også komme indefra.

Selvomsorg er at give noget i tanke, følelser og handling til dig selv, der kan øge din egen trivsel, velvære og dit selvværd.

Selvomsorg kan være at give sig selv:

En pause, en dyb vejrtrækning, at læse en bog, at være lidt alene, at få en stund med sine kære, at få en massage, en kærlig tanke, når noget er svært eller lykkes – eller noget helt andet

I januar kan jeg mærke min energi er lavere end den plejer. Jeg har svært ved at komme op, indendørsaktiviteter trækker, og mit humør er svingende.

For at give mig selv omsorg i denne mørke tid, sætter jeg fokus på disse ting, som jeg ved, giver mig en følelse af velvære og øger min trivsel:

Et havdyp, en tur i sauna, et spil padel eller reformer træning, at lave comfort food, drikke en god kop kaffe, være tæt på dem, jeg elsker, ild i brændeovnen og gå en lang tur i naturen og sende mig selv gode tanker.

Prøv at beskrive i tanker, følelser og konkrete handlinger, hvad selvomsorg er for dig.

Måske kan vi inspirere hinanden?

Kærligst Psykoterapeut MPF Sanne Grothe

Har du lyst til at starte op i terapiforløb for at blive klogere på dine behov og mønstre, så kontakt mig gerne

⬇

Tlf.93 89 09 90

mail@sannegrothe.com

Selvomsorg
/af

VINTERDEPRESSION

Vinterdepression Behandling psykoterapi

I norden oplever en del mennesker tilbagevendende symptomer på en vinterdepression.

Den mørke tid og de faldende temperaturer har en stor en indflydelse på vores overskud og energiniveau.

Oplever du:

  • At føle dig nedtrykt?
  • At have nedsat lyst eller interesse for ting, du plejer at interessere dig for?
  • At du mangler energi eller er usædvanligt træt?

Måske oplever du også:

  • At have mindre selvtillid eller lavere selvfølelse
  • At de negative tanker fylder meget
  • At have svært ved at motivere dig selv og koncentrere dig?
  • At din appetit har ændret sig og du tager på eller taber dig?

FAKTA:

Nogle af de bud, der er på årsager til vi udvikler en vinterdepression i vinterhalvåret, er:

  • At mindre dagslys påvirker stofskiftet i hjernen, og at der produceres mindre serotonin, som er det hormon, der ofte klassificeres som et ‘feel-good’ hormon på grund af dets positive indflydelse på vores velvære og lykkefølelse.
  • Mangel på D-vitamin: Når vi får mindre sollys i vinterhalvåret, oplever mange danskere D-vitamin-mangel. Følgerne heraf kan være symptomer i form af træthed og ondt i musklerne, samt depressive symptomer som negative tanker, overvældethed og magtesløshed.
  • Som en reaktion på den mørke tid, oplever vi en øget produktion af melatonin: Melatonin er kroppens søvnhormon, hvilket blandt andet bidrager til øget træthed og lavet energiniveau.

Hvad kan du gøre, hvis ovenstående symptomer, hæmmer dig i din hverdag og giver dig reduceret livskvalitet?

Ofte vil den depressive tilstand forsvinde i takt med at de lyse timer øges.

Du kan undervejs støtte dig selv ved at:

  • Gå en tur i dagslys hver dag
  • Bevæge dig, så dit nervesystem i højere grad balancerer og dit dopaminniveau stiger.
  • Spise sundt og varieret – gerne madvarer, som indeholder D-vitamin f.eks. fed fisk
  • Tage et tilskud af D-vitamin
  • Bruge lysterapi hver dag
  • Være sammen med dem, du holder af – socialt samvær er med til at samregulere vores system og løfte humøret

Dette kan være med til at regulere dine symptomer.

Oplever du, din livskvalitet er reduceret og du føler dig låst i situationen?

Her kan kan professionel behandling være nødvendig. Samtaleterapi har evidens for at have en positive effekt på en (vinter)depression.

  • Jeg vil hjælpe dig med at bryde den negative spiral, som depression og vinterdepression ofte kan udløse.
  • Vi undersøger sammen, hvad der udløser og vedligeholder den depressive tilstand.
  • Du vil få indsigt og værktøjer til at vende den negative spiral, så du igen oplever at fungere i din hverdag og kan mærke dit funktionsniveau vender tilbage.

Kontakt mig for en tid på:

mail@sannegrothe.com

tlf. 93 89 09 90

/af

At lære at sætte grænser

LÆR AT SIGE NEJ – at sætte sunde grænser

Kender du det at komme til at sige ja til alt for meget, når du i virkeligheden godt kan mærke, du har brug for at sige nej?
Vil du lære at sige nej uden at føle skyld og føle du svigter, dine omgivelser?
I terapi kan du lære at mestre kunsten at sige nej og lære dine egne grænser at kende.
Find ud af, hvordan du stopper med at sige ja, når du mener nej, og hvorfor det er helt afgørende for din mentale sundhed at give dig selv lov til at sige nej.
Vi vil udforske effektive strategier til at sætte grænser og identificere, hvordan du kan lære at sige fra.
Vi vil undersøge, hvor den DÅRLIGE SAMVITTIGHED kommer fra, når du står ved dig selv.
At sige nej uden skyld kræver arbejde, og det involverer at lade dig selv sige nej uden at skulle forklare dig.
Terapien vil lære dig at forpligte dig til at beskytte dine grænser og du vil opleve, det har en kæmpe effekt – især hvis du føler dig OVERVÆLDET i din hverdag.

Så … hvis du er klar til at lære at sige nej uden at føle skyld, og finde dine egne sunde grænser – så lad os arbejde sammen. Book en tid: mail@sannegrothe.com

/af

Minus-, nul-, og plusaktiviteter: om energiforvaltning og belastning

 

Vi er alle født med evnen til at kunne samle energi, som vi har brug for, ved blandt andet at slappe af og sove. 

Når vi som mennesker er overbelastede over en længere periode, er vores energiforvaltning og evne til at lade op, forringet. Belastning har en voldsomt forstyrrende effekt på blandt andet søvn og hvile, hvilket igen påvirker vores psykiske trivsel, madindtag og motion – og vi befinder os i en negativ spiral.

Når vi er belastede, er energi ofte en mangelvare, hvilket bevirker, vi har brug for at kunne ”økonomisere” med den (mindre) mængde energi, vi har til rådighed.

Måske kan du have glæde af at lave en grov skitsering af dine aktiviteter?

Du kan arbejde med 3 forskellige former for aktiviteter i forhold til din energiressource:

Minusaktiviteter

Det er de aktiviteter, du ikke har lyst til at udføre. De kræver en del energi både før, under og efter udførelsen. Det er aktiviteter, som du generelt opfatter, som negative, fordi de rummer noget, du ikke har lyst til, frygter eller bare ikke orker. 

Måske får du det svært bare ved tanken om dem – og mens du er i aktiviteten, er du på overarbejde. Når du kommer hjem eller er færdig med aktiviteten, er du helt energiforladt og bruger fortsat kræfter på at bebrejde dig selv, din måde at være på eller andres måde at være overfor dig i situationen.

Det er naturligvis forskelligt, hvad vi oplever, minusaktiviteter er og det kan også ændre sig f.eks. fra dag til dag eller måske er der nogle minusaktiviteter, som er blevet mere permanente for dig?

Nulaktiviteter

Det er de aktiviteter, som du ikke har lyst til at lave, men du godt ved, må laves, og du har det godt, når du har fået dem gjort.

De kræver, du bruger noget energi på udførelsen, men du får energi igen bagefter, fordi du bliver tilfreds med dig selv, over at have fået det gjort. Du giver energi og får energi – dermed nul.

Det er ofte aktiviteter, der er pligtopgaver og ikke synderlig krævende – men måske kedelige eller også kalder de på, når én er løst, føler du at flere skal løses efterfølgende. De giver dig en følelse af normalitet og det at have et rimeligt funktionsniveau.

Ved du, hvilke aktiviteter, der er nulaktiviteter for dig?

Plusaktiviteter

Det er de aktiviteter, du har lyst til. Du glæder dig til dem og nyder at være i dem. Og du har det rigtig godt bagefter. De fylder dig med glæde, mening, motivation, tilfredshed – og giver dig ny energi.

Den energi, du investerer på at orke aktiviteten, bliver kompenseret, med den energi, du får af din gode fornemmelse undervejs og bagefter, som giver dig overskud af energi.

Plusaktiviteterne er ofte de første, vi sorterer fra, når vi er i energiunderskud, fordi vi kan opleve dem som værende en luksus. Og det giver næsten sig selv, at det er en skidt prioritering.

Kender du dine plusaktiviteter – som giver dig overskud?

Når jeg beskriver, disse tre forskellige aktiviteter i relation til vores energiressource og sammenhæng med belastning, er det for at give dig en model for, hvordan du kan arbejde mere bevidst med de aktiviteter, du har i løbet af en dag – og have et skærpet fokus på din prioritering. 

Dette skrevet med indlevelse, for vi kan selvfølgelig ikke blot fylde vores dag op med nul -og plusaktiviteter og springe minusaktiviteterne over. Men… vi kan og skal have et fokus på, de aktiviteter vi udfører i sammenhæng med vores energi, så vi i højere grad kan overskue og fungere i vores liv, fordi vi er mere bevidste omkring, hvordan vi kan balancere vores energiressourcer.

Du kan starte i dag – og give din hverdag et tjek i forhold til minus-, nul- og plusaktiviteter. Måske ved du det allerede – og måske bliver du alligevel overrasket. 

God fornøjelse.

Psykoterapeut MPF Sanne Grothe

www.sannegrothe.com – mail@sannegrothe.com

/af

Fra lavt selvværd til bedre livskvalitet

Når dit lave selvværd står i vejen for, du kan leve dit liv.

Lad os først slå fast, at lavt selvværd er ikke noget, vi som mennesker er født med. Det grundlægges i barndommen og svinger gennem livet. Et lavt selvværd har store konsekvenser for vores livskvalitet. Det er dog aldrig for sent at arbejde med at udvikle et solidt og sundt selvværd. 

Selvværd handler om at være tilfreds med sig selv, kende sine gode sider og acceptere sine fejl og mangler. Selvværd skabes i vores indre i samspil med vores vigtigste relationer. Ofte vil det dog også være sådan, at mestring af noget også fører til øget selvværd.

At have et lavt selvværd har store konsekvenser for vores livskvalitet. Vi bremser os selv i at turde gøre det, vi ønsker, og tror ofte ikke på, vi kan lykkes med så meget.

Det helt grundlæggende er alle de negative tanker, vi tænker om os selv, som hele tiden kører os ned i den negative spiral – og afholder os fra at leve: få kærlighed, værdi, succes og lykke.

Læs med her og få nogle gode råd til, hvordan du får startet den positive spiral frem mod et bedre selvværd.

Sådan kan du forbedre dit selvværd:

  • Giv dig selv et eftersyn – start med dine tanker. Opdag, hvad du tænker om dig selv, og vurdér, om dine tankemønstre arbejder for dig eller imod dig.
  • Husk, at du har ret til at sige fra, når nogen overskrider dine grænser. Det er også ok at komme bagefter og sige fra. Eksempel: Du har passet din nevø i din ferie, men du ville egentlig gerne selv holde helt fri. For ikke at stå i den situation en anden gang, hvor du tillader at dine grænser overskrides, så sig fra: Jeg kan desværre ikke passe ham i mine egen ferier mere, da jeg har brug for at lade op. Men jeg passer gerne på andre tidspunkter. Det vigtigste er at få øvet sig i ’svære’ færdigheder, inden du igen står i en krævende situation.
  • Vurdér, om du generelt tager for meget hensyn til andre på bekostning af dig selv. Tør du ikke sige nej til andre af skræk for, at de vil afvise dig, ikke kunne lide dig så godt? Giv disse tanker er realitetstjek. Mange af os har katastrofetanker, som aldrig bliver til noget.
  • Vid, at selvværd kan svinge både fra dag til dag, og i forhold til dem, du er sammen med. Dit selvværd bliver hver dag udfordret, så lær dig selv at genfinde balancen hurtigt, når du bliver udfordret og at undgå selvbebrejdelser og nedladende selvsnak. Mindfulness kan støtte dig i at være mere i ro og balance i dig selv, så du står stærkere i dit indre – https://mindhelper.dk/mental-fitness/mindfulness-oevelser/ Gåture i naturen er også med til at skærpe din evne til at mærke dig selv, og hvad du vil/har lyst til.
  • Kærlige støttende tanker. Dette punkt er det vigtigste for din udvikling af et godt selvværd. Når du tænker: det kunne jeg heller ikke finde ud af, åårh, jeg er så dum osv. Så stop de negative tanker. Tænk i stedet: jeg er ok, jeg øver mig på en masse, der er svært, jeg prøver bare igen. Jeg er glad for, jeg forsøgte. Det er lidt på samme måde som en forælder møder sit barn, når hun/han skal lære noget nyt. Kærlige støttende tanker. Vi kan ikke tage løbeskoene på og løbe et maraton første gang. Men bare bevidstheden om at ville ændre sine tanker og turde mere, er udviklende. Et skridt ad gangen. Tilgiv dig selv, når du ikke kan eller ikke turde. Der kommer igen en mulighed for at øve.
  • Efterhånden som ovenstående trænes, vænnes din hjerne til nye mere positive mønstre. Det kan være svært at gøre på egen hånd, men mærker du motivationen for at komme i gang med dette stykke personlige arbejde, er du altid velkommen til at booke en tid og få hjælp og støtte til din proces.

Kærlige tanker fra

Psykoterapeut MPF

Sanne Grothe

www.sannegrothe.com

/af