Imødekommende hænder

Tilknytning – tryg eller utryg?

Vores tilknytning er vores ståsted i verden, som er en konsekvens af den indre arbejdsmodel, vi har udviklet i relation med vores forældre og nærmeste omsorgspersoner. Jo tryggere tilknyttet vi er, jo større er sandsynligheden for et liv med lethed og glæde uden stress, angst og depression.
Er vi ikke blevet mødt med tilstrækkelig fysisk og psykologisk omsorg og tryghed som børn, kan vi blive utrygt tilknyttet. Det har en betydning for, hvordan vi agerer i verden. Det har en betydning for vores evne til at berolige os selv, den måde vi ser os selv og verden på og vores selvværd. Den utrygge tilknytning påvirker også i høj grad vores relationer med andre mennesker – særligt i de nære samspil i vores familier, forhold og venskaber.
Vi ved i dag, at vore hjerner er plastiske. Det vil kort fortalt sige, at vi kan udvikle en tryg tillært tilknytning i nye vigtige relationer i vores liv.
Vi kan arbejde med at overskrive den utrygge tilknytning i gennem psykoterapi – i kontakt med et andet betydningsfuldt menneske, så vi får et mere sikkert ståsted i verden.

Kan du genkende dig selv i ovenstående, vil jeg invitere dig til at booke en samtale hos mig. Du vil give dig selv en mulighed for at blive klogere på dig selv og styrke din livskvalitet.
Velkommen her til!

Gruppeforløb for forældre til et adopteret barn v. Sanne Grothe – Psykoterapeut MPF

Når du er mor eller far til et adopteret barn, kan der ind i mellem brug for en særlig indsats og forståelse. Vores børn kommer ofte med en historik, hvor vi som forældre kan have behov for at sparre med andre i forhold til de situationer og reaktioner, vi oplever i samspil med vores barn. Vores familieliv er startet på et andet fundament, hvor det kræver tid, omsorg og kærlighed at skabe en tryg tilknytning. Læs mere

ER DU STRESSET?

Der er meget fokus på stress i vores liv i dag – men på trods af det fokus vurderes det, at hver syvende dansker har symptomer på stress.

Det er meget individuelt, hvor meget der skal til, for vi bliver stressede – og ligeledes stor forskel på, hvad der stresser os.

Det kan være rigtig svært at se stress i øjnene. Vi ser ikke syge ud udenpå og det kan være vanskeligt for andre og for os selv at forstå, hvorfor vi har det så skidt. Læs mere

HVORFOR GÅ I TERAPI?
Målet med terapi er at styrke din livskvalitet og skabe den udvikling, du ønsker dig. Terapi handler om at øge din opmærksomhed, og dermed give dig mulighed for at tænke, føle og handle på nye og mere hensigtsmæssige måder, og give dig støtte til at arbejde med de udfordringer, der forhindrer dig i at have det godt. For de fleste opleves terapi som en proces, der giver mod til at stole på egne ressourcer og muligheder.
Jo mere klarhed, ro og styrke du udvikler indadtil, desto mere kan du favne dine vigtige relationer og den ydre verden – og omvendt: jo mere, du kan åbne dig mod andre og tage positivt i mod kærlighed, kontakt og inspiration, des mere styrkes dit indre liv og din balance.
Terapi kan være med til at skærpe din livskvalitet:

  • når du føler dig stresset/udbrændt
  • når du oplever angst eller er overbelastet
  • når du oplever eksistentielle kriser som tab, skilsmisse, mm.
  • når du savner mål og mening i dit liv
  • når du har lavt selvværd
  • når du er nedtrykt og modløs
  • når dine tanker kører i ring
  • når du ikke kan mærke, hvad du vil
  • når du ikke kan finde mod eller overskud til at ændre på det, du ønsker, skal være anderledes

Jeg vil gerne støtte dig i denne proces, og byder dig varmt velkommen i min praksis i Kgs. Lyngby. Kontakt mig allerede i dag.

 

 

 

Adoption-BW

Børn der er adopterede

Adopterede børn udgør en lille og ofte overset gruppe i vores samfund.

Forskningsmæssigt ser vi, at de fleste adopterede børn falder godt til og generelt klarer sig godt i deres nye familier. De udvikler sig til sunde, velfungerende og ressourcefyldte børn.

Når det er sagt, viser forskningen også, at adopterede børn er mere udsatte for psykisk sårbarhed/sygdom, og det har en væsentlig sammenhæng med den bagage, børnene kan have med. En bagage vi også kalder for tilknytning og overlevelsesstrategier.

Læs mere

At være ufrivillig barnløs kan være en stor krise i livet. At opleve ikke at have kontrol over eget liv, udløser voldsomme reaktioner hos de fleste. Fertilitetsbehandlingen er krævende, og de følelsesmæssige svingninger mellem håb og håbløshed, hvis man ikke bliver gravid, er meget belastende. Opmærksomheden låses mere og mere på graviditetsønsket, og det er umuligt at følge rådene fra den velmenende omverden om bare at slappe af, og at det hele nok så skal gå.

Læs mere

ANGST? Du er ikke alene.

Angst er en af de almindeligste psykiske lidelser. Det skønnes at ca. hver femte dansker på et tidspunkt i livet rammes af en eller anden form for angst.

Angst er en hel naturlig del af vores alarmberedskab, som aktiveres, når vi oplever, der er fare på færde.

Læs mere

Chok og det autonome nervesystem – en forståelsesramme

I går var der skyderi i Lyngby ved Sticks and Sushi, hvor jeg i sidste uge sad på selv samme restaurant på selv samme tidspunkt og spiste middag med min familie.

I går oplevede mange mennesker disse skyderier på helt tæt hold. Nogle fra gaden, nogle fra Magasin og nogle sad under borde i restauranten på Sticks and Sushi, mens kaos udspillede sig.

 

Det giver mig anledning til at reflektere over, hvilke mekanismer, der træder frem i os som mennesker, når vi føler os truet på livet – måske endda sammen med vores nærmeste, vores elskede, så truslen virker endnu voldsommere. Læs mere

Det er så vigtigt at tage fat på tabuet. Ud i lyset med det. Det handler ikke om at fordømme, at forældrene handlede, som de gjorde, men at børnene og de unge får mod til at åbne op, ikke længere at være alene -og dermed muligheden for at få det bedre!