Når børn er vrede:
Børn, der har det svært, bruger ofte vreden til udtrykke, de ikke har det godt. Kan vi se bag vreden og forsøge at forstå, hvad den er et udtryk for, er vi kommet et stykke vej i forhold til at reducere vreden.
Vreden kan være:
- Et forsvar mod de følelser barnet nærer for sig selv – f.eks. lavt selvværd. I stedet bebrejder barnet andre og viser vrede overfor dem.
- En måde barnet håndterer sin frygt for afvisning på. Barnet skubber forældre, legekammerater m.fl. fra sig – afviser andre, før det selv bliver afvist.
- En måde at teste særligt forældrenes kærlighed på; når jeg gør sådan, vil du så stadig elske mig?
- Et udtryk for barnet har oplevet noget, det ikke selv kan håndtere.
- En måde, hvor barnet forsøger at håndtere følelser på – hvis barnet f.eks. ikke kan holde ud at være ked af det eller bange, kan det ubevist bruge vrede til at dække over eller blokere for følelser, der er uudholdelige.
Vi kan se på vreden som en vulkan. Alt er stille og roligt indtil, der opstår en situation. Barnets vrede eskalerer og leder op til en eksplosion. Efter eksplosionen sker der en gradvis nedtrapning, som igen efterfølges af en rolig tilstand. Måske viser barnet anger – og er ked af det der er sket.
Går vi lidt ind i modellen omkring vulkanen, kan vi arbejde i forhold til hver stadie i vulkanudbruddet – vreden:
Stille og roligt: Jo mere vi som forældre kan opretholde en positiv følelsesmæssig stemning hjemme, jo mere vil vi bidrage til rolige perioder i hjemmet. Det indebærer, vi som forældre fastholder tydelige grænser og forventninger uden selv at blive vrede. Anerkend, det positive, barnet gør – og brug mindre tid på at i talesætte det, der ikke fungerer. Opstår der en konflikt, så gør opmærksom på konsekvenserne stille og roligt, og fortsæt dit eget arbejde (fjerner opmærksomheden fra konflikten igen)
En situation: Der er som regel grunde til, et barn kommer med et vredes udbrud. Med børn, der har svært ved at håndtere sine følelser, opstår de følelsesmæssige udbrud hurtigere. De bliver ganske enkelt hurtigere stresset og kan have svært ved at komme ud af situationen selv. Der skal ikke meget til, før de føler sig afvist. Mød vreden med din egen ro, tilbyd kontakt og forståelse. Reagerer vi som forældre med vrede og irritation, vil konflikten eskalere – barnet føler sig afvist og uønsket.
Eskalering: Kan gå langsomt og nogle gange meget hurtigt. Måske er der mulighed for at gribe ind og stoppe den i begyndelsen. Det kan være afledning. Tilbyde et skift, der er afstressende – noget rart. Måske kan et kram og beroligende ord virke regulerende – at opleve sikkerhed og blive mødt og hjulpet, så barnet ikke oplever at være alene mod alt det svære. Er berøring ikke en mulighed, så spejl barnet. ”Jeg ved godt, du er ved at blive rigtig vred lige nu – jeg vil gerne hjælpe dig. Må jeg det?”. På den måde bliver forældrenes stemme et anker midt i alt uroen.
Eksplosion: Når barnet er midt i eksplosionen, kan det ikke tage i mod, det vi siger, så her kan vi ikke tale barnet d af konflikten. Er vi selv som forældre ved at være godt vrede og irreterede, så undlad at dele de følelser eller for den sags skyld vise dem. Træk vejret dybt gentagende gange, så føles det som om, der kommer lidt ekstra plads i os, og vi kan selv bedre styre os. To eksplosioner gør ikke noget godt for hinanden. Situationen tilspidses blot. Er I to voksne tilstede, kan I have aftalt et tegn for, den anden kan tage over. Udvis sindsro og bare vær til stede midt i vreden.
Aftrapningsfasen: Tilbyd et kram, når barnet er på vej ned igen. Sid lidt med barnet på skødet, hvis det er et mindre barn. Det er ikke nu, situationen skal vendes. Blot giv forsikring om, alt er ok i mellem jer, og måske kan du komme med små udsagns som ”Jeg kunne godt se, hvor vred du blev” – ”hvordan har du det nu”. Hjælp barnet med at identificere nogle af de følelser, der melder sig, og anerkend barnet for det.
Anger: Nogle børn kan have brug for at udtrykke, de er kede af det og de aldrig vil gøre det igen. Her kan vi vise barnet, vi kunne se, hvor svært det var at have de stærke følelser, og tale om sammen om, hvordan det føltes og hvad der kan hjælpe i situationen. For nogle børn kan skamfølelsen over, det der er sket være så overvældende, at de ikke kan vedkende sig, det der skete – og skyde skylden på andre. Bliv ved med at forsikre barnet – også om det ikke er forkert, fordi følelserne bliver stærke og det er svært at styre. Gradvist vil barnet ikke have lige så stort behov for at beskytte sig.
Alt dette kræver et kæmpe personligt arbejde for os som forældre. For nogen kan vreden være rigtig svær at styre også som voksen og vores stresstærskel kan være meget forskellig. Sker det, vi bliver vrede – og det gør det! – så gå tilbage til barnet og fortæl, du er ked af, du blev så vred og forklar, hvad der skete med dig. Tilbyd nærhed – det er muligt at reparere på, så barnet efterfølgende føler sig tryg, elsket og i sikkerhed. Tag ansvaret for roen og freden genoprettes!
Som forældre kan vi arbejde målrettet med vores egen stresstærskel og mestring – som har en kæmpe betydning for vores forhold til vores børn. Jeg møder ofte forældre i min praksis, der fortæller om disse udfordringer – og jeg kender dem selv! Terapi og familierådgivning kan være betydningsfulde veje ind i et bedre og mere harmonisk familieliv.
Tak for du læste med!
