Psykoterapi er for alle, der ønsker at udvikle sig.

Det er en investering i dit velbefindende, som skaber større selvindsigt, for dermed at kunne skabe forandringer og træffe de for dig rigtige valg, der beriger dit liv.
Psykoterapi er primært en samtaleterapi, hvor du som klient er i fokus. Jeg forholder mig mest afventende og spørger ind til dig, så du herved kan øge kendskab og indsigt til dine egne reaktions- og handlemønstre og anvende dette, så det bliver mest brugbart for dig.

Jeg hjælper dig med at skabe overblik over din situation, støtter dig og hjælper dig til at forstå, se klart og mobiliserer dine kræfter og ressourcer, der skal til for at hjælpe dig igennem de problemstillinger, du står overfor.

Livet er uforudsigeligt og der opstår uforudsete hændelser, der kan ryste os i vores grundvold og få os til at miste fodfæstet. Det kan være pludselige begivenheder, sorg, tab, stress, udbrændthed, afmagt, depression, tvivl eller frustration.

Du kan arbejde med det, der er svært, opnå større selvindsigt og træffe de valg der gør, at du lever det liv, du ønsker dig.
Jeg tilbyder i øjeblikket samtaleterapi til en reduceret pris i forbindelse med afslutningen af min uddannelse til psykoterapeut

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.