Minus-, nul-, og plusaktiviteter: om energiforvaltning og belastning

 

Vi er alle født med evnen til at kunne samle energi, som vi har brug for, ved blandt andet at slappe af og sove. 

Når vi som mennesker er overbelastede over en længere periode, er vores energiforvaltning og evne til at lade op, forringet. Belastning har en voldsomt forstyrrende effekt på blandt andet søvn og hvile, hvilket igen påvirker vores psykiske trivsel, madindtag og motion – og vi befinder os i en negativ spiral.

Når vi er belastede, er energi ofte en mangelvare, hvilket bevirker, vi har brug for at kunne ”økonomisere” med den (mindre) mængde energi, vi har til rådighed.

Måske kan du have glæde af at lave en grov skitsering af dine aktiviteter?

Du kan arbejde med 3 forskellige former for aktiviteter i forhold til din energiressource:

Minusaktiviteter

Det er de aktiviteter, du ikke har lyst til at udføre. De kræver en del energi både før, under og efter udførelsen. Det er aktiviteter, som du generelt opfatter, som negative, fordi de rummer noget, du ikke har lyst til, frygter eller bare ikke orker. 

Måske får du det svært bare ved tanken om dem – og mens du er i aktiviteten, er du på overarbejde. Når du kommer hjem eller er færdig med aktiviteten, er du helt energiforladt og bruger fortsat kræfter på at bebrejde dig selv, din måde at være på eller andres måde at være overfor dig i situationen.

Det er naturligvis forskelligt, hvad vi oplever, minusaktiviteter er og det kan også ændre sig f.eks. fra dag til dag eller måske er der nogle minusaktiviteter, som er blevet mere permanente for dig?

Nulaktiviteter

Det er de aktiviteter, som du ikke har lyst til at lave, men du godt ved, må laves, og du har det godt, når du har fået dem gjort.

De kræver, du bruger noget energi på udførelsen, men du får energi igen bagefter, fordi du bliver tilfreds med dig selv, over at have fået det gjort. Du giver energi og får energi – dermed nul.

Det er ofte aktiviteter, der er pligtopgaver og ikke synderlig krævende – men måske kedelige eller også kalder de på, når én er løst, føler du at flere skal løses efterfølgende. De giver dig en følelse af normalitet og det at have et rimeligt funktionsniveau.

Ved du, hvilke aktiviteter, der er nulaktiviteter for dig?

Plusaktiviteter

Det er de aktiviteter, du har lyst til. Du glæder dig til dem og nyder at være i dem. Og du har det rigtig godt bagefter. De fylder dig med glæde, mening, motivation, tilfredshed – og giver dig ny energi.

Den energi, du investerer på at orke aktiviteten, bliver kompenseret, med den energi, du får af din gode fornemmelse undervejs og bagefter, som giver dig overskud af energi.

Plusaktiviteterne er ofte de første, vi sorterer fra, når vi er i energiunderskud, fordi vi kan opleve dem som værende en luksus. Og det giver næsten sig selv, at det er en skidt prioritering.

Kender du dine plusaktiviteter – som giver dig overskud?

                                                          __________________________________

Når jeg beskriver, disse tre forskellige aktiviteter i relation til vores energiressource og sammenhæng med belastning, er det for at give dig en model for, hvordan du kan arbejde mere bevidst med de aktiviteter, du har i løbet af en dag – og have et skærpet fokus på din prioritering. 

Dette skrevet med indlevelse, for vi kan selvfølgelig ikke blot fylde vores dag op med nul -og plusaktiviteter og springe minusaktiviteterne over. Men… vi kan og skal have et fokus på, de aktiviteter vi udfører i sammenhæng med vores energi, så vi i højere grad kan overskue og fungere i vores liv, fordi vi er mere bevidste omkring, hvordan vi kan balancere vores energiressourcer.

Du kan starte i dag – og give din hverdag et tjek i forhold til minus-, nul- og plusaktiviteter. Måske ved du det allerede – og måske bliver du alligevel overrasket. 

God fornøjelse.

Psykoterapeut MPF Sanne Grothe

www.sannegrothe.com – mail@sannegrothe.com

/af

Fra lavt selvværd til bedre livskvalitet

Når dit lave selvværd står i vejen for, du kan leve dit liv.

Lad os først slå fast, at lavt selvværd er ikke noget, vi som mennesker er født med. Det grundlægges i barndommen og svinger gennem livet. Et lavt selvværd har store konsekvenser for vores livskvalitet. Det er dog aldrig for sent at arbejde med at udvikle et solidt og sundt selvværd. 

Selvværd handler om at være tilfreds med sig selv, kende sine gode sider og acceptere sine fejl og mangler. Selvværd skabes i vores indre i samspil med vores vigtigste relationer. Ofte vil det dog også være sådan, at mestring af noget også fører til øget selvværd.

At have et lavt selvværd har store konsekvenser for vores livskvalitet. Vi bremser os selv i at turde gøre det, vi ønsker, og tror ofte ikke på, vi kan lykkes med så meget.

Det helt grundlæggende er alle de negative tanker, vi tænker om os selv, som hele tiden kører os ned i den negative spiral – og afholder os fra at leve: få kærlighed, værdi, succes og lykke.

Læs med her og få nogle gode råd til, hvordan du får startet den positive spiral frem mod et bedre selvværd.

Sådan kan du forbedre dit selvværd:

  • Giv dig selv et eftersyn – start med dine tanker. Opdag, hvad du tænker om dig selv, og vurdér, om dine tankemønstre arbejder for dig eller imod dig.
  • Husk, at du har ret til at sige fra, når nogen overskrider dine grænser. Det er også ok at komme bagefter og sige fra. Eksempel: Du har passet din nevø i din ferie, men du ville egentlig gerne selv holde helt fri. For ikke at stå i den situation en anden gang, hvor du tillader at dine grænser overskrides, så sig fra: Jeg kan desværre ikke passe ham i mine egen ferier mere, da jeg har brug for at lade op. Men jeg passer gerne på andre tidspunkter. Det vigtigste er at få øvet sig i ’svære’ færdigheder, inden du igen står i en krævende situation.
  • Vurdér, om du generelt tager for meget hensyn til andre på bekostning af dig selv. Tør du ikke sige nej til andre af skræk for, at de vil afvise dig, ikke kunne lide dig så godt? Giv disse tanker er realitetstjek. Mange af os har katastrofetanker, som aldrig bliver til noget.
  • Vid, at selvværd kan svinge både fra dag til dag, og i forhold til dem, du er sammen med. Dit selvværd bliver hver dag udfordret, så lær dig selv at genfinde balancen hurtigt, når du bliver udfordret og at undgå selvbebrejdelser og nedladende selvsnak. Mindfulness kan støtte dig i at være mere i ro og balance i dig selv, så du står stærkere i dit indre – https://mindhelper.dk/mental-fitness/mindfulness-oevelser/ Gåture i naturen er også med til at skærpe din evne til at mærke dig selv, og hvad du vil/har lyst til.
  • Kærlige støttende tanker. Dette punkt er det vigtigste for din udvikling af et godt selvværd. Når du tænker: det kunne jeg heller ikke finde ud af, åårh, jeg er så dum osv. Så stop de negative tanker. Tænk i stedet: jeg er ok, jeg øver mig på en masse, der er svært, jeg prøver bare igen. Jeg er glad for, jeg forsøgte. Det er lidt på samme måde som en forælder møder sit barn, når hun/han skal lære noget nyt. Kærlige støttende tanker. Vi kan ikke tage løbeskoene på og løbe et maraton første gang. Men bare bevidstheden om at ville ændre sine tanker og turde mere, er udviklende. Et skridt ad gangen. Tilgiv dig selv, når du ikke kan eller ikke turde. Der kommer igen en mulighed for at øve.
  • Efterhånden som ovenstående trænes, vænnes din hjerne til nye mere positive mønstre. Det kan være svært at gøre på egen hånd, men mærker du motivationen for at komme i gang med dette stykke personlige arbejde, er du altid velkommen til at booke en tid og få hjælp og støtte til din proces.

Kærlige tanker fra

Psykoterapeut MPF

Sanne Grothe

www.sannegrothe.com

/af

Når stress påvirker vores hukommelse

Hvad er hukommelsestab på grund af stress?

Oplevelsen af hukommelsestab på grund af stress er mere almindeligt, end man skulle tro. Det fører ofte en masse bekymringer og angst med sig. Du glemmer aftaler, samtaler, navne, ting på indkøbslisten. Det bliver svært for dig at modtage information eller genkalde minder.

Folk siger, at hukommelsen er en skat, du skal passe særligt på. Men du har garanteret oplevet, at hukommelsen svigtede på tidspunkter, hvor du havde allermest brug for den. Og så bliver man skræmt: er dette de første tegn på demens?

Tag ikke sorgerne på forskud. Før du begynder at bekymre dig om hjernens nedbrydelse, så er det vigtigt, at du husker på dette. 80% af vores små daglige hukommelsesfejl er faktisk forårsaget af stress.

Men du må heller ikke tillade dig et lettelsens suk. Selvom der ikke er tale om tidlig udviklet demens, så bør du stadig tænke over kronisk stress og angstudvikling. Begge dele vil ændre måden, din hjerne fungerer på. Hjernen er meget sårbar overfor din livsstil. Det gør sig særligt gældende i forhold til, hvordan du håndterer hverdagens bekymringer.

Det sker for os alle sammen: Vi tager fra arbejdet og kommer hjem og er på “autopilot”. Når du åbner hoveddøren, hiver du dig i håret af vrede og frustration. Hvordan kunne du glemme at hente børnene fra træning? Du løber ned til bilen blot for at opdage, at du har glemt nøglerne.

Det føles, som om denne udmattende stress- og angstcyklus ingen ende vil tage. Surrealistiske situationer som disse er ganske almindelige, ligesom følelsen af at miste kontrollen over hele sit liv er det. Få ting kan ryste en, som når man glemmer vigtige ting i sit hverdagsliv.

Hvis du spørger dig selv, hvad der virkelig står bag hukommelsestab på grund af stress, så vil vi pege på en gammel kending: hormonet kortisol. Din krop frigiver glukokortikoider fra binyrerne som en reaktion på stress.

Bekymringen bør indtræffe, når din krop vedholdende frigiver glukokotrokoider over flere uger eller måneder. Det er på dette tidspunkt, at du vil opleve problemer med at huske information og genkalde minder.

Lad os tage et kig på, hvordan det påvirker din hjerne.

Kortisols påvirkning af din hjerne

  • For meget kortisol i hjernen er faktisk giftigt.
  • Din hippocampus, som er forbundet til din hukommelse og dine følelser, bliver mindre.
  • Hukommelsestab på grund af stress forårsages også af, at kortisol gør blodgennemstrømningen i hjernen vanskeligere. Det gør, at hjernen modtager færre næringsstoffer og mindre ilt, hvilket kan forøge risikoen for blodpropper, slagtilfælde osv. Det er alvorligt!
  • Hvis der over længere tid bliver udskilt kortisol, vil du opleve yderligere en effekt: din krop frigiver færre endorfiner. Dette medfører mere ubehag og en markant manglende evne til at nyde ting, som du tidligere fandt glæde ved: sport, latter, at tilbringe tid sammen med dem, du holder af, mad…
  • Sidst men ikke mindst, så påvirker kortisol også din søvncyklus. Du vil opleve perioder med søvnløse nætter.

Hvad kan vi gøre for at reducere hukommelsestab på grund af stress?

Hvis du har oplevet unormalt hukommelsestab indenfor de sidste par uger eller måneder, er det bedste, du kan gøre, at tale med din læge. Nogle gange er denne type problemer blot forårsaget af ringe kostvaner (mangel på D-vitamin eller B-12vitamin). Der findes også lidelser såsom hyperthyreose, der kan ændre dine kognitive evner. Så hvis du ønsker at lægge en dæmper på dine bekymringer, vil en samtale med en sundhedsfaglig person være det bedste.

Så snart du har fået udelukket medicinske problemer, kan du begynde at fokusere på stresshåndtering.

Teknikker til stresshåndtering

  • Identificer dine stresssymptomer: Bemærk, hvordan din krop reagerer: muskelanspændthed, stivhed i nakken, skuldrene eller kæben, hjertebanken…
  • Du kan ikke ikke håndtere stress blot ved at undgå de ting, der forstyrrer din fred og ro. Du håndterer det bedst ved at konfrontere disse ting. Du må prioritere, træffe beslutninger og tage kontrollen over dit eget liv.
  • Brug åndedrætsteknikker.
  • Genovervej dit liv. Brug et øjeblik på at tænke over, hvad der virkelig er vigtigt her i livet. Sænk tempoet. Værdsæt øjeblikket.
  • Spis sundt. Frisk frugt og grønt, masser af vand, havre, baldrian, kamillete.
  • Magnesium som supplement til din kost er også en glimrende måde at beskytte din hjerne mod påvirkningerne af stress.
  • Gå ture på en halv til en hel time hver dag. Det renser hovedet, du vil tænke anderledes og det vil forbedre blodgennemstrømningen. På den måde får din hjerne flere næringsstoffer og mere ilt.

For at sammenfatte, så kan hukommelsestab på grund af stress virkelig påvirke dit liv. Hvis du ikke tager dig af roden til problemerne, så vil stressen blive værre og værre, indtil det begynder at have en endnu mere ødelæggende effekt. Humøret vil falde og du vil miste motivationen…

Så lær at sænke tempoet og ikke at skynde på livet. Dit helbred er altid det vigtigste.

Kilde: Udforsk sindet.

/af

Lev dit liv indefra og ud

Lev dit liv indefra og ud:

 

Vi er alle et produkt af det, vi er vokset op i. Og vi har nogle bestemte mønstre og adfærd med os, som har givet os kærlighed og nærvær.
Nogle gange kan vi med vores mønstre komme til at leve livet udefra og ind. Måske fordi vi har for travlt med at leve op til andres forventninger, så de ser os – og vi dermed føler os betydningsfulde.
Det har vi alle sammen brug for at føle os.

Men at leve livet udefra og ind, kan være slidsomt; og vi kan ende med at føle os tomme, stressede og forvirrede.
Måske endda vrede og frustrerede.

Hvem er jeg? Hvad har jeg brug for? Hvad vil jeg?

Først i det øjeblik, du sætter fokus på dig selv og på det, du mærker, kan du vende din opmærksomhed, så du lever dit liv indefra og ud. Styret af dine forventninger og behov.

Den forandring giver os energi, gør os mere velafbalancerede og glade. Så kan vi oprigtigt være noget for andre -og i særdeleshed for os selv.

/af

Mit liv stresser mig

Mit liv stresser mig

”Mit liv stresser mig”, sagde en af mine klienter. En kvinde midt i 30érne, som i samme sætning sagde: ”men jeg har jo alt det, jeg hele tiden har ønsket mig. Jeg er bare ikke rigtig glad, men så irritabel og træt, så jeg ind i mellem har lyst til at skrige. Hvis der er én til, der beder om noget fra mig, så eksploderer jeg”.

Jeg genkender det, hun taler om, og ser det omkring mig i min hverdag, med kolleger, venner og familie.

Rammen er sat. Den eneste ene er fundet. De dejlige børn er kommet til. Hjemmet er etableret. Det rigtige job er fundet.

Men hver dag føles det som om, et maraton skal løbes:

Kl. 6 ringer vækkeuret, madpakker, morgenmad og børn klares – bad og tøj på – ud af døren. Aflevere i institution og skole, hurtigt på job. Hele dagen er besat af opgaver, møder og samtaler, hvor det hele skal gå op i en højere enhed. Hurtigt ud af døren fra arbejde – indkøb, hente børn, køre dem til sport, legeaftaler. Hjem og lave aftensmad, sætte en vask over. Spise mad med familien. Lave lektier, i bad og godnathistorie. Putte børnene. Endelig ro – vasketøj skal ordnes. Tre mails fra arbejde besvares. Helt flad i sofaen, går i seng, godnat, vågner x-antal gange med børn, der skal trøstet, puttes eller sove i midten og næste morgen starter det forfra.

–

Når vi igennem længere tid, er presset på at løse opgaver og på at opfylde behov, som ligger udenfor os selv, kan vi komme til at opleve en tilstand, hvor vi ikke længere kan mærke os selv eller en uro, som er svær at placere.  Så selv om rammen er sat og alle elementer for det lykkelig liv er på plads, så forsvinder glæden i presset. I stedet indtræder en mellemtilfredshed, som kan være svær at ryste af sig.

Hverdagen bliver så kompakt for at få styr på det hele, at vores hjerne bliver overbelastet. Vores hjerne har brug for pauser, for at kunne balancere hele vores system. Med de pauser, bliver der igen plads til at mærke efter.

Stil dig selv nedenstående spørgsmål, hvis du kan genkende dig selv i ovenstående:

  1. Hvad giver dig glæde i dit liv?
  2. Hvordan balancerer du dine egne behov i forhold til de andres behov?
  3. Får din hjerne pauser i løbet af dagen?

Når du har svaret på spørgsmålene, så mærk efter, hvor du befinder dig i dit liv lige nu.

Har du brug for en pause?

 

Psykoterapeut MPF Sanne Grothe

/af
,

Depression – hvad er det egentligt?

depression – du er ikke alene

Depression kan ramme os mennesker på alle årstider. De seneste undersøgelser viser, at hver 5 dansker vil få en depression i løbet af deres liv.

Depression kan manifestere sig forskelligt.

De mest almindelige tegn på depression er typisk manglende fornøjelse over ting, som plejede at glæde en, manglende selvfølelse, nedsat energi, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og søvnløshed, men depression kan også være symptomer, som de færreste forbinder med sygdommen. De kan have en mere fysisk karakter med anspændthed, mavesmerter, fordøjelses problemer, rygsmerter – og nedsat evne til at mærke sine følelser. Det er som om, følelserne er lammet. Kropsligt kan der være en stor indre uro og ubehag, som gør det vanskeligt at finde ro.

Nogle oplever en meget voldsom skyldfølelse, over ikke at kunne det, de plejer og andre oplever angst, fordi det er så svært at håndtere alt ubehaget og det kan føles som om man ikke rigtig kender sig selv eller kan stole på sig selv.

Hvordan får man det bedre?

Som psykoterapeut ser jeg på depressionen som en overbelastning. Sygdommen udvikles gennem en ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre, kroppen og følelserne. Denne balance kan forårsages af forskellige psykologiske belastninger som for eksempel problemer i parforholdet, en fyring, alvorlig sygdom, eller hvis vi gennem længere tid er meget stressede. Det kan være, hvis det er vanskeligt at stå ved egne behov og grænser.

Også svære belastninger i barndommen, kan spille ind, og vi kan have lært forskellige former for overlevelsesstrategier, som på et tidspunkt ikke kan bære mere.

Samtaleterapi er dokumenteret virksomt i behandlingen af en depression. At have et sted, hvor det er muligt at åbne sig, arbejde med alt det svære og få ro og overblik i samspillet med en professionel terapeut.

I min praksis i Lyngby arbejder jeg sammen med min klient på forskellige niveauer.

Jeg arbejder med samtalen, hvor vi sammen undersøger symptomer og taler om alt det svære, så det får en retning.

Jeg arbejder med nervesystemet, så der kommer bedre balance i mellem krop og hoved. Det er blandt andet med korte mindfulness-øvelser, men også små behagelige kropslige øvelser, der regulerer og giver mere ro.

Jeg arbejder også med psyko-edukation, hvor jeg fortæller om vigtig teori i forhold til, hvordan vi fungerer som mennesker, om depression og behandling – som alt sammen kan give en dybere forståelse af, hvad der er på spil.

Dette er alt sammen med til, at klienten kan finde fodfæste igen – og komme klogere og mere balanceret ud på den anden side af en depression.

 

Jeg kan kontaktes på mail@sannegrothe.com eller på tlf. 9389 0990. Velkommen!

/af

De nære – men svære familiære relationer

Sanne Grothe logo

Familien er en fantastisk styrke for os, når vi har en god kontakt og nær relation med hinanden.

Hvor vi bliver set, mødt og anerkendt af hinanden.

Hvor der er tryghed og åbenhed.

Hvor vi kan udvikle os og være hinandens sikre base.

Ofte er det ikke så enkelt at være en del af en familie. I vores tætteste relationer, kommer vores udfordringer ofte til udtryk. Vi bliver viklet ind i hinandens reaktioner og mønstre, og det kan være vanskeligt at finde løsninger selv. Læs mere

/af

Vrede børn

Når børn er vrede:

Børn, der har det svært, bruger ofte vreden til udtrykke, de ikke har det godt. Kan vi se bag vreden og forsøge at forstå, hvad den er et udtryk for, er vi kommet et stykke vej i forhold til at reducere vreden.

Vreden kan være:

  • Et forsvar mod de følelser barnet nærer for sig selv – f.eks. lavt selvværd. I stedet bebrejder barnet andre og viser vrede overfor dem.
  • En måde barnet håndterer sin frygt for afvisning på. Barnet skubber forældre, legekammerater m.fl. fra sig – afviser andre, før det selv bliver afvist.
  • En måde at teste særligt forældrenes kærlighed på; når jeg gør sådan, vil du så stadig elske mig?
  • Et udtryk for barnet har oplevet noget, det ikke selv kan håndtere.
  • En måde, hvor barnet forsøger at håndtere følelser på – hvis barnet f.eks. ikke kan holde ud at være ked af det eller bange, kan det ubevist bruge vrede til at dække over eller blokere for følelser, der er uudholdelige.

Læs mere

/af
,

PARTERAPI – ræk ud efter hinanden

Parterapi

PARTERAPI – RÆK UD EFTER HINANDEN

Ofte går vi rundt med den overbevisning, at vores parforhold skal være uden for mange gnidninger.

Er vi uenige kan det føles som om, vi ikke har det så godt sammen.

Jeg tror imidlertid ikke på, at et sundt parforhold er et forhold uden konflikter.
Det handler i høj grad om, hvordan konflikterne løses i mellem jer.
Kan I bevare respekt for hinanden?
Kan I dele ansvar i mellem jer?
Kan I begge sige til og fra, så I når hinanden i jeres kommunikation?
Kan I mærke nærvær og kærlighed i mellem jer?

Kan I genkende udfordringer i forhold til ovenstående, kan I søge hjælp som par.

I parterapien arbejder vi med temaer og mønstre, der er centrale for jeres problemstillinger. I takt med jeres indsigt øges, vil I komme i kontakt med, hvad der er vigtigst netop for jer – og få klarhed over jeres situation. En ny vej.

I kan søge hjælp:

Når det er svært at tale sammen, og kommunikationen føles fastlåst
Når kommunikationen hurtigt udvikler sig til konflikter og skænderi
Når gnisten mangler og I oplever ensomhed/tomhed
Når de negative følelser fylder op i mellem jer
Når I savner nærhed og intimitet

Efter få gange parterapi vil kommunikationen i mellem jer ofte være tydeligere, og I vil blive bedre til at nå hinanden.
Ræk ud efter hinanden allerede i dag.

/af