Indlæg omhandlende stress – både Prima Care og private klienter
Hvad er hukommelsestab på grund af stress?
Oplevelsen af hukommelsestab på grund af stress er mere almindeligt, end man skulle tro. Det fører ofte en masse bekymringer og angst med sig. Du glemmer aftaler, samtaler, navne, ting på indkøbslisten. Det bliver svært for dig at modtage information eller genkalde minder.
Folk siger, at hukommelsen er en skat, du skal passe særligt på. Men du har garanteret oplevet, at hukommelsen svigtede på tidspunkter, hvor du havde allermest brug for den. Og så bliver man skræmt: er dette de første tegn på demens?
Tag ikke sorgerne på forskud. Før du begynder at bekymre dig om hjernens nedbrydelse, så er det vigtigt, at du husker på dette. 80% af vores små daglige hukommelsesfejl er faktisk forårsaget af stress.
Men du må heller ikke tillade dig et lettelsens suk. Selvom der ikke er tale om tidlig udviklet demens, så bør du stadig tænke over kronisk stress og angstudvikling. Begge dele vil ændre måden, din hjerne fungerer på. Hjernen er meget sårbar overfor din livsstil. Det gør sig særligt gældende i forhold til, hvordan du håndterer hverdagens bekymringer.
Hukommelsestab på grund af stress: Hvorfor sker det?
Det sker for os alle sammen: Vi tager fra arbejdet og kommer hjem og er på “autopilot”. Når du åbner hoveddøren, hiver du dig i håret af vrede og frustration. Hvordan kunne du glemme at hente børnene fra træning? Du løber ned til bilen blot for at opdage, at du har glemt nøglerne.
Det føles, som om denne udmattende stress- og angstcyklus ingen ende vil tage. Surrealistiske situationer som disse er ganske almindelige, ligesom følelsen af at miste kontrollen over hele sit liv er det. Få ting kan ryste en, som når man glemmer vigtige ting i sit hverdagsliv.
Hvis du spørger dig selv, hvad der virkelig står bag hukommelsestab på grund af stress, så vil vi pege på en gammel kending: hormonet kortisol. Din krop frigiver glukokortikoider fra binyrerne som en reaktion på stress.
Men at dit kortisolniveau stiger en smule i en kort periode er ikke et stort problem. Rent faktisk, så kan en lille stigning i kortisolniveauet på det rette tidspunkt forbedre skabelsen af nye minder.
Bekymringen bør indtræffe, når din krop vedholdende frigiver glukokotrokoider over flere uger eller måneder. Det er på dette tidspunkt, at du vil opleve problemer med at huske information og genkalde minder.
Lad os tage et kig på, hvordan det påvirker din hjerne.
Kortisols påvirkning af din hjerne
- For meget kortisol i hjernen er faktisk giftigt.
- Din hippocampus, som er forbundet til din hukommelse og dine følelser, bliver mindre.
- Hukommelsestab på grund af stress forårsages også af, at kortisol gør blodgennemstrømningen i hjernen vanskeligere. Det gør, at hjernen modtager færre næringsstoffer og mindre ilt, hvilket kan forøge risikoen for blodpropper, slagtilfælde osv. Det er alvorligt!
- Hvis der over længere tid bliver udskilt kortisol, vil du opleve yderligere en effekt: din krop frigiver færre endorfiner. Dette medfører mere ubehag og en markant manglende evne til at nyde ting, som du tidligere fandt glæde ved: sport, latter, at tilbringe tid sammen med dem, du holder af, mad…
- Sidst men ikke mindst, så påvirker kortisol også din søvncyklus. Du vil opleve perioder med søvnløse nætter.
Hvad kan vi gøre for at reducere hukommelsestab på grund af stress?
Hvis du har oplevet unormalt hukommelsestab indenfor de sidste par uger eller måneder, er det bedste, du kan gøre, at tale med din læge. Nogle gange er denne type problemer blot forårsaget af ringe kostvaner (mangel på D-vitamin eller B-12vitamin). Der findes også lidelser såsom hyperthyreose, der kan ændre dine kognitive evner. Så hvis du ønsker at lægge en dæmper på dine bekymringer, vil en samtale med en sundhedsfaglig person være det bedste.
Så snart du har fået udelukket medicinske problemer, kan du begynde at fokusere på stresshåndtering.
Teknikker til stresshåndtering
- Identificer dine stresssymptomer: Bemærk, hvordan din krop reagerer: muskelanspændthed, stivhed i nakken, skuldrene eller kæben, hjertebanken…
- Du kan ikke ikke håndtere stress blot ved at undgå de ting, der forstyrrer din fred og ro. Du håndterer det bedst ved at konfrontere disse ting. Du må prioritere, træffe beslutninger og tage kontrollen over dit eget liv.
- Brug åndedrætsteknikker.
- Genovervej dit liv. Brug et øjeblik på at tænke over, hvad der virkelig er vigtigt her i livet. Sænk tempoet. Værdsæt øjeblikket.
- Spis sundt. Frisk frugt og grønt, masser af vand, havre, baldrian, kamillete.
- Magnesium som supplement til din kost er også en glimrende måde at beskytte din hjerne mod påvirkningerne af stress.
- Gå ture på en halv til en hel time hver dag. Det renser hovedet, du vil tænke anderledes og det vil forbedre blodgennemstrømningen. På den måde får din hjerne flere næringsstoffer og mere ilt.
For at sammenfatte, så kan hukommelsestab på grund af stress virkelig påvirke dit liv. Hvis du ikke tager dig af roden til problemerne, så vil stressen blive værre og værre, indtil det begynder at have en endnu mere ødelæggende effekt. Humøret vil falde og du vil miste motivationen…
Så lær at sænke tempoet og ikke at skynde på livet. Dit helbred er altid det vigtigste.
Kilde: Udforsk sindet.
Mit liv stresser mig
”Mit liv stresser mig”, sagde en af mine klienter. En kvinde midt i 30érne, som i samme sætning sagde: ”men jeg har jo alt det, jeg hele tiden har ønsket mig. Jeg er bare ikke rigtig glad, men så irritabel og træt, så jeg ind i mellem har lyst til at skrige. Hvis der er én til, der beder om noget fra mig, så eksploderer jeg”.
Jeg genkender det, hun taler om, og ser det omkring mig i min hverdag, med kolleger, venner og familie.
Rammen er sat. Den eneste ene er fundet. De dejlige børn er kommet til. Hjemmet er etableret. Det rigtige job er fundet.
Men hver dag føles det som om, et maraton skal løbes:
Kl. 6 ringer vækkeuret, madpakker, morgenmad og børn klares – bad og tøj på – ud af døren. Aflevere i institution og skole, hurtigt på job. Hele dagen er besat af opgaver, møder og samtaler, hvor det hele skal gå op i en højere enhed. Hurtigt ud af døren fra arbejde – indkøb, hente børn, køre dem til sport, legeaftaler. Hjem og lave aftensmad, sætte en vask over. Spise mad med familien. Lave lektier, i bad og godnathistorie. Putte børnene. Endelig ro – vasketøj skal ordnes. Tre mails fra arbejde besvares. Helt flad i sofaen, går i seng, godnat, vågner x-antal gange med børn, der skal trøstet, puttes eller sove i midten og næste morgen starter det forfra.
–
Når vi igennem længere tid, er presset på at løse opgaver og på at opfylde behov, som ligger udenfor os selv, kan vi komme til at opleve en tilstand, hvor vi ikke længere kan mærke os selv eller en uro, som er svær at placere. Så selv om rammen er sat og alle elementer for det lykkelig liv er på plads, så forsvinder glæden i presset. I stedet indtræder en mellemtilfredshed, som kan være svær at ryste af sig.
Hverdagen bliver så kompakt for at få styr på det hele, at vores hjerne bliver overbelastet. Vores hjerne har brug for pauser, for at kunne balancere hele vores system. Med de pauser, bliver der igen plads til at mærke efter.
Stil dig selv nedenstående spørgsmål, hvis du kan genkende dig selv i ovenstående:
- Hvad giver dig glæde i dit liv?
- Hvordan balancerer du dine egne behov i forhold til de andres behov?
- Får din hjerne pauser i løbet af dagen?
Når du har svaret på spørgsmålene, så mærk efter, hvor du befinder dig i dit liv lige nu.
Har du brug for en pause?
Psykoterapeut MPF Sanne Grothe
ER DU STRESSET?
Der er meget fokus på stress i vores liv i dag – men på trods af det fokus vurderes det, at hver syvende dansker har symptomer på stress.
Det er meget individuelt, hvor meget der skal til, for vi bliver stressede – og ligeledes stor forskel på, hvad der stresser os.
Det kan være rigtig svært at se stress i øjnene. Vi ser ikke syge ud udenpå og det kan være vanskeligt for andre og for os selv at forstå, hvorfor vi har det så skidt. Læs mere