Mens du venter – samtaleterapi for ufrivilligt barnløse

At være ufrivillig barnløs kan være en stor krise i livet. At opleve ikke at have kontrol over eget liv, udløser voldsomme reaktioner hos de fleste. Fertilitetsbehandlingen er krævende, og de følelsesmæssige svingninger mellem håb og håbløshed, hvis man ikke bliver gravid, er meget belastende. Opmærksomheden låses mere og mere på graviditetsønsket, og det er umuligt at følge rådene fra den velmenende omverden om bare at slappe af, og at det hele nok så skal gå.

Det kan pludselig være uudholdeligt at være i bestemte relationer, fordi du ikke føler sig mødt eller forstået. Eller måske er bedste veninden lige blevet gravid, og du fyldes med modsatrettede følelser, der fremkalder skamfuldhed. Den store sårbarhed kan være svær at rumme, og stille sig i vejen for de nære relationer, der plejer at være støttende.

Også i parforholdet kan du møde svære følelser, hvor ensomheden ind i mellem står skarpt- eller måske er jeres forskellige måde at håndtere barnløsheden på, vejen til manglende gensidig forståelse og nedbrydende for jeres forhold på sigt. Det seksuelle liv i mellem jer, som før var præget af lyst og spontanitet, bliver erstattet af kliniske undersøgelser, og det præger ofte begge parter at det allermest intime bliver invaderet og er forbundet med sorgen.

For at være ufrivilligt barnløs opleves ofte som en stor sorg, som mange mennesker der ikke har mærket følelserne i egen krop, kan have vanskeligt ved at forstå eller sætte sig ind i. Hvordan kan det være så sorgfuldt, når man ikke har mistet nogen? Men netop det at miste er centralt – i en periode at miste troen, håbet og drømmene om, hvordan ens liv skulle have formet sig. At være fyldt op af usikkerheden og uvisheden i forhold til det store ønske om et barn, ender med at blive opfyldt. Og hvis ikke – hvordan skal livet så forme sig?

Når behandlingen, ventetiden og sorgen sætter ind, kan det være meget givende at søge hjælp i form af samtaleterapi, der kan virke støttende i forhold til at opretholde en tålelig balance i hverdagen, bearbejdelse af svære følelser og skabe en større gensidig forståelse og nærhed i parforholdet, så du kommer igennem forløbet på den bedst mulige måde. Samtaleterapi kan ikke fjerne krisen, men hjælpe med bedre at kunne udholde og tåle at være, hvor du er – i mellem håb og håbløshed.