Chok og det autonome nervesystem – en forståelsesramme

Chok og det autonome nervesystem – en forståelsesramme

I går var der skyderi i Lyngby ved Sticks and Sushi, hvor jeg i sidste uge sad på selv samme restaurant på selv samme tidspunkt og spiste middag med min familie.

I går oplevede mange mennesker disse skyderier på helt tæt hold. Nogle fra gaden, nogle fra Magasin og nogle sad under borde i restauranten på Sticks and Sushi, mens kaos udspillede sig.

Det giver mig anledning til at reflektere over, hvilke mekanismer, der træder frem i os som mennesker, når vi føler os truet på livet – måske endda sammen med vores nærmeste, vores elskede, så truslen virker endnu voldsommere.

Det, der sker i vores hjerne og nervesystem under sådan enoplevelse, kan bl.a. forklares på denne måde:
Vi er alle udstyret med det autonome nervesystem, som er kroppens automatiske reguleringssystem.

Det autonome nervesystem er delt op i to modsatvirkende systemer:

Det sympatiske nervesystem som øger kroppens aktiviteter og gør os klar til flugt eller kamp, når vi har brug for at klare en presset situation. Når det er aktiveret, kan du opleve: høj puls, hurtig vejrtrækning, hjertebanken, tør mund, sved og gåsehud m.m.

Det parasympatiske nervesystem er vores afslapningssystem. Det får kroppen ned på jorden igen efter et adrealin kick. Det skaber balance og normal tilstand i kroppen igen. Når det er aktiveret, vil du opleve rolig puls, roligt åndedræt, normal svedproduktion, rolig hjerneaktivitet m.m.
Det autonome nervesystem afbalancerer os, og hjælper os med at regulere os ind. Og dette sker som oftest helt automatisk.

Ved mere akutte chok – som at opleve en skudepisode på nær hold – vil nervesystemets naturlige regulering være ude af balance. Hvis choktilstanden i kroppen ikke naturligt regulerer sig, kan mennesker fastlåses i denne tilstand, som påvirker hele organismen over tid. Det kan f.eks. komme til udtryk som angst, raseri, smerter, spændinger, spise-og søvnforstyrrelser eller som en modsat respons i kollaps, dissociering, depression, diffuse smerter, tomhed og ligegyldighed.

Hvordan det autonome nervesystems reguleringssystem påvirkes af en chokreaktion hænger uløseligt sammen med de erfaringer, vi har med os i vores liv- og hvilke muligheder vi havde for at håndtere oplevelsen, mens den udspillede sig.

Mange mennesker kommer igennem en chokreaktion på en måde, hvor chokket stille og roligt lægger sig, og nervesystemet igen finder sin balance. Det afgørende her er følelsesmæssig og fysisk kontakt og støtte, mulighed for at dele oplevelsen og blive mødt. Kunne åbne sig, tage sig selv alvorligt og turde mærke. Få ro og omsorg til at restituere sig og finde fodfæste igen.

Sanne Grothe – Psykoterapeut MPF