Angst? Du er ikke alene.
ANGST? Du er ikke alene.
Angst er en af de almindeligste psykiske lidelser. Det skønnes at ca. hver femte dansker på et tidspunkt i livet rammes af en eller anden form for angst.
Angst er en hel naturlig del af vores alarmberedskab, som aktiveres, når vi oplever, der er fare på færde.
Det er svært at sige, hvor grænserne går konkret mellem at være angst, som du er i almindelighed og decideret til, at du lider af en angstlidelse. Alle kender til at føle angst, men når den begynder at styre dit liv eller får dig til undgå situationer, som du ellers gerne ville have udlevet, kan du mærke, den bliver hæmmende.
For nogle bliver angsten så invaliderende, at den begrænser muligheden for at leve livet og trives med sig selv og andre.
Det kan føles som om, angsten tager over. Hverdagen bliver styret af “angsten for angsten” – og en serie af undgåelses-adfærd udvikles for ikke at komme i kontakt med f.eks. angsten for at dø, for at miste kontrollen, for hvad de andre synes og tænker om dig, for at føle dig værdiløs/betydningsløs.
Symptomer kan være:
- Hjertebanken
- Sved bryder frem
- Tørhed i munden
- Rysten på hænderne
- Problemer med at trække vejret
- Hyperventilerer
- Kvælningsfornemmelser
- Trykken for brystet
- Kvalme
- Uro inden i
- Svimmelhed
- Uvirkelighedsfølelse
- Hedeture eller kuldegysninger
- Følelsesløshed eller snurren i fingerspidserne eller andre steder
- Fokus vendes indad
- Tankemylder
- Træthed
- Tristhed
- m.m.
Kan du genkende dig selv i ovenstående og oplever du angst/ængstelse, der går ud over din livskvalitet?
Psykoterapi er en veldokumenteret behandlingsform, der kan hjælpe dig.
I min praksis arbejder jeg med helt individuelle forløb målrettet netop dine udfordringer, oplevelser og reaktioner, så du får større viden om angst, større opmærksomhed på det, der virker på dine angstreaktioner – og konkrete redskaber til brug i hverdagen udenfor terapirummet.
Kontakt mig allerede i dag.
Jeg vil tage varmt i mod dig og støtte dig i dit arbejde ud af angsten.
mere generel viden: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/panikangst.htm
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!