Hvordan påvirker dit nervesystem dine følelser og reaktioner?

I mit arbejde som psykoterapeut ser jeg igen og igen, hvor tæt krop og psyke hænger sammen. Dine tanker, følelser og handlinger opstår ikke kun i “hovedet”, men formes i høj grad af dit autonome nervesystem – det system i kroppen, der helt automatisk regulerer tryghed, stress og overlevelse.

DEN POLYVAGALE TEORI

Den polyvagale teori hjælper os med at forstå dette samspil. Den beskriver, hvordan dit nervesystem hele tiden vurderer, om du er i sikkerhed, i fare eller i overhængende livstruende situationer. Denne vurdering sker ubevidst og kaldes neuroception. Afhængigt af hvad dit nervesystem opfatter, reagerer du på forskellige måder.

Ifølge teorien kan dit nervesystem befinde sig i tre grundlæggende tilstande:

Når du føler dig tryg og i kontakt, er den såkaldte ventrale vagus aktiv. Her er du rolig, nysgerrig, til stede og i stand til at være i relation med andre. Det er denne tilstand, der danner grundlaget for nærhed, tilknytning og forandring i terapi.

Hvis dit nervesystem opfatter fare, aktiveres det sympatiske nervesystem. Her mobiliserer kroppen energi til kamp eller flugt. Det kan vise sig som uro, angst, irritation, vrede eller et konstant alarmberedskab.

Hvis situationen opleves som overvældende eller uden udvej, kan den dorsale vagus tage over. Her lukker systemet ned for at beskytte dig. Det kan opleves som tomhed, opgivenhed, følelsesløshed, dissociation eller depression.

Disse reaktioner er ikke forkerte eller svage – de er kloge, biologiske overlevelsesstrategier, som engang har givet mening. Problemer opstår, når nervesystemet bliver “hængende” i stress eller nedlukning, selv når der ikke længere er reel fare.

Traumer og langvarig stress – også meget tidligt i livet – kan gøre det sværere at bevæge sig fleksibelt mellem tilstandene. Mange mennesker lever derfor med et smalt “tolerancevindue”, hvor selv små belastninger kan udløse kraftige reaktioner.

I TERAPIEN

I terapien arbejder vi med at øge din opmærksomhed på, hvad der sker i din krop, når du reagerer, og hvilken tilstand dit nervesystem befinder sig i. Vi undersøger triggere – det der ubevidst aktiverer stress eller nedlukning – og glimt af tryghed, kontakt og ro. Glimt er små øjeblikke, hvor dit nervesystem er fleksibelt, og som vi kan lære at lægge mere mærke til og bygge videre på.

Målet er ikke at fjerne svære reaktioner, men at give dig større bevidsthed, selvomsorg og flere muligheder for regulering. Når dit nervesystem oplever mere sikkerhed, får du bedre adgang til dine ressourcer, relationer og til at skabe nye fortællinger om dig selv.

Tidlige erfaringer former dit nervesystem – men heldigvis kan nye, trygge erfaringer være med til at omforme det igen. Det er her, psykoterapi kan gøre en forskel.

Kærligst

Psykoterapeut MPF Sanne Grothe

15. januar 2026/af Sanne

Nyheder

Dit autonome nervesystem

Det autonome nervesystem – en forståelsesramme

Det autonome nervesystem (ANS) er den del af nervesystemet, der arbejder i baggrunden og regulerer kroppens grundlæggende funktioner. Det styrer blandt andet vejrtrækning, hjerterytme, blodtryk, fordøjelse, hormonudskillelse og muskelspænding – uden at vi bevidst behøver at gøre noget. Man kan sige, at det autonome nervesystem er kroppens indre reguleringssystem, som hele tiden forsøger at skabe balance mellem belastning og restitution.

Traditionelt opdeles det autonome nervesystem i tre funktionelle grene:

Det sympatiske nervesystem, som aktiverer kroppen til handling. Det er forbundet med mobilisering, energi, fokus og overlevelse.
Det parasympatiske nervesystem, som understøtter hvile, fordøjelse, heling og genopbygning. Det forbindes med ro, tryghed og restitution.
Den ventrale vagusgren (fra polyvagal teori), som muliggør social kontakt, følelsesmæssig regulering og fleksibel tilpasning. Her kan vi være rolige og samtidig engagerede.

Disse systemer er ikke enten-eller, men arbejder dynamisk sammen. Et sundt og velfungerende nervesystem er kendetegnet ved fleksibilitet: evnen til at aktivere sig, når det er nødvendigt, og vende tilbage til ro, når belastningen ophører.

Det autonome nervesystems respons på overbelastning

Når kroppen udsættes for vedvarende stress, pres eller manglende restitution, kan det autonome nervesystem miste sin fleksibilitet. Overbelastning kan være både fysisk, følelsesmæssig, kognitiv og relationel – og nervesystemet skelner ikke mellem ydre og indre trusler. Det reagerer på det, der opleves som fare.

Ved kortvarig belastning vil det sympatiske nervesystem træde i forgrunden: pulsen stiger, vejrtrækningen bliver hurtigere, musklerne spændes, og opmærksomheden snævres ind. Når belastningen er overstået, bør kroppen naturligt kunne vende tilbage til parasympatisk ro.

Ved langvarig eller gentagen overbelastning kan der opstå mere fastlåste mønstre:

Kronisk sympatisk aktivering: Kroppen og hjernen forbliver i alarmberedskab. Dette kan vise sig som uro, angst, irritabilitet, søvnproblemer, hjertebanken og indre rastløshed.
Dorsal vagal nedlukning: Hvis belastningen opleves som overvældende og uundgåelig, kan nervesystemet reagere med kollaps eller frys. Det kan føles som træthed, tomhed, depression, opgivenhed, følelsesløshed eller lav energi.

I begge tilfælde er reguleringen kompromitteret. Kroppen og hjernen forsøger ikke at “fejle” – den forsøger at beskytte. Symptomer kan derfor forstås som intelligente tilpasninger til et system, der har været presset for længe.

Tilknytningshistorie og nervesystemets udvikling

Det autonome nervesystem formes ikke kun af aktuelle belastninger, men også af vores tidlige relationelle erfaringer. Tilknytning handler grundlæggende om, hvordan vi har lært at være i kontakt – med os selv og med andre – under stress.

I barndommen reguleres barnets nervesystem i samspil med omsorgspersoner. Når barnet mødes med følelsesmæssig tilgængelighed, forudsigelighed og tryghed, udvikles evnen til selvregulering gennem samregulering. Nervesystemet lærer, at stress kan rummes og beroliges i relation.

Ved utryg eller inkonsistent tilknytning kan der opstå andre mønstre:

Ængstelig tilknytning kan føre til et nervesystem, der hurtigt aktiveres sympatisk og har svært ved at falde til ro. Der kan være høj sensitivitet over for relationelle signaler og en konstant søgen efter tryghed.
Undgående tilknytning kan være forbundet med dæmpning af kropslige og følelsesmæssige signaler. Her kan dorsal vagal strategi og følelsesmæssig afstand fungere som beskyttelse.
Desorganiseret tilknytning kan medføre skift mellem høj aktivering og kollaps, ofte uden oplevelse af indre sammenhæng eller kontrol.

Disse mønstre er ikke bevidste valg, men indlejrede strategier, der engang var nødvendige. Nervesystemet gentager det, det har lært, virker.

Vejen mod regulering og fleksibilitet

Arbejdet med det autonome nervesystem handler derfor ikke om at “slappe af”, men om gradvist at genopbygge oplevelsen af sikkerhed. Det kan ske gennem kropslig opmærksomhed, langsomhed, åndedræt, bevægelse og – ikke mindst – trygge relationer.

Når vi møder symptomer med nysgerrighed frem for modstand, kan vi begynde at forstå dem som signaler fra et nervesystem, der længes efter regulering. Med tid, gentagelse og relationel støtte kan nervesystemet lære nye mønstre – også selvom de gamle blev formet tidligt.

Et reguleret nervesystem er ikke et nervesystem uden stress, men et nervesystem med kapacitet til at bevæge sig ind og ud af belastning med større lethed, kontakt og selvmedfølelse.

Psykoterapeut MPF

Sanne Grothe

13. januar 2026/af Sanne

Nyheder

SELVVÆRD & OVERBELASTNING

Når vi oplever at være pressede og overvældede i vores liv, har vi en tendens til at blive meget selvkritiske. Vi har en følelse af ikke være gode nok og af ikke at lykkes.

Det er et meget ubehageligt sted at være.

Overbelastning og selvværd hænger sammen på den måde, at når selvkritikken stiger, holder vi vores overbelastning i sving med negativ tale og tanker om os selv – og når vi er overbelastede, falder vores selvværd betydeligt, fordi vi grundlæggende ikke føler os gode nok eller tilstrækkelige.

Den måde vi taler til os selv på, har en afgørende påvirkning af både overbelastningsreaktionerne og selvværdet.

Taler du negativt til og om dig selv, holder du dig selv fast i en negativ spiral, hvor de negative tanker om dig selv fører til negative følelser.

Her er en øvelse, som kan være med til at vende den negative spiral til et bedre sted for dig selv at være:

Øv et positivt selvsprog:

Vær opmærksom på den måde, du taler til dig selv.

Er dine tanker og indre dialog positive eller negative?

Forsøg at erstatte selvkritiske tanker med mere positive og støttende udsagn.

Så når du igen helt på automatpilot taler eller tænker negativt om dig selv i forhold til det, du står i, så STOP op og tag en dyb vejrtrækning, som kan regulere dit nervesystem – og prøv i stedet at sige: ”jeg øver mig i at gøre noget andet. Jeg har det svært, og gør det bedste jeg kan lige nu…”.

Gentag positive affirmationer dagligt for at styrke din tro på dine evner og værdi – du kan skrive ned eller sige det til dig selv i spejlet.

Det virker at se sig selv i spejlet, og f.eks sige: ”jeg er lige som, jeg skal være” – eller ”jeg gør det bedste, jeg kan, i dag”.

God weekend

Kærligst
Psykoterapeut MPF Sanne Grothe

mail@sannegrothe.com

29. januar 2025/af Sanne

Tag Archive for: regulering af nervesystem